Alle produkter har et fint mønster inspireret af mønstrene fra runesten.  Vikingetidens kunst byggede i høj grad på jernalderens, og mange elementer, fx de mange dyremotiver og stiliserede figurer, er direkte videreførelser af de ældre tiders stilarter. Vikingetidens kunst er også inspireret af den øgede internationale kommunikation. For eksempel kan man i vikingernes kunst udover den tidlige keltiske indflydelse også finde romanske elementer. Stilen skifter igennem tiden og den tid hvor Jellingstenen blev skabt kaldes Jellingestilen.

Jellingstilen var udbredt i den første halvdel af 10. århundrede, og er primært karakteriseret af båndformede dyr, der i S-buer vikles ind i hinanden. Udsmykninger i denne stilart kendes også fra fund udenfor Skandinavien.